Aflevering og afhentning af elever i bil

I tidsrummet 8-15 er der standsningsforbud på Skolevæn­get mellem skolen og hallen. Se skiltningen.

For at sikre gående og cyklende elever mod uoverskuelige trafikforhold må skolens parkeringsplads ikke benyttes til aflevering og afhentning af elever i bil i tidsrummet 8-15.

Forældre i bil, som ønsker at parkere for at følge børn i skole, skal benytte parkeringspladsen ved Gudenåcentret.

Forældre i bil, som ønsker at afsætte børn ved skolen, skal holde ind ved den tidligere bus P-plads foran skolen eller ved fortovet langt fremme mod hallen eller på parkeringspladsen ved Gudenåcentret.